Jeg sidder i flyet på vej til Indien, min mavefornemmelse siger mig, at denne tur bliver en forretningsrejse ud over det sædvanlige. For første gang skal jeg sammen med Fair Trade fonden i Danmark besøge nogle af de bønder, der dyrker og høster økologisk bomuld til tekstilindustrien. Som beklædningsdesigner har jeg besøgt mange systuer, men aldrig set en bomuldsmark. Jeg er i næsten daglig kontakt med mine leverandører og kender dem privat efter mange års samarbejde. Men de bønder, der leverer bomulden til vores produkter kender jeg ikke meget til. I FRANCK & FISCHER har vi for nylig taget en beslutning om, at vores nyeste produkter skulle være af økologisk og Fairtrade-certificeret bomuld, så de økologiske bomuldsbønder kan få en fair pris og en ekstra bonus til en bedre tilværelse i fremtiden.

Annemarie plukker bomuld		Bomulden fragtes hjem fra marken		Bonde og hans nye Fair Trade plov

Vores første møde med de økologiske bønder var i en landsby, i midterstaten af Indien. Det var langt væk fra al civilisation. Det var som havde vi skruet tiden tilbage til oldtiden. Vi blev modtaget med trommespil og kvinderne lagde en blomsterkrans omkring vores hals og velsignede os med en en rød prik i panden, som inderne gør for at ære Guder og gæster. Herefter blev vi inviteret ind i et af bøndernes lerklinede huse, som nærmere lignede en stald til køer og geder. Hedy fra Max Havelaar Fonden startede med at forklare, hvorfor vi var kommet og hvordan Max Havelaar Fonden arbejder for at udbrede kendskabet til Fairtrade-certificeret bomuld. Dernæst fortalte jeg hvordan jeg arbejder som designer. Jeg havde medbragt noget af det tøj, der var produceret af det Fairtrade/ økologiske bomuld, bønderne havde høstet på deres marker. Det vagte stor begejstring fra bøndersens side at se deres bomuld strikket op til en pyjamas.

Tilbage til oldtiden		Børnenes eneste legetøj		Generte børn i vores pyjamas’er

Mange af de bønder, der var til stede, kom fra alle de omkringliggende landsbyer, og var valgt til Fairtrade-rådet på demokratisk vis. De skulle sammen beslutte, hvad Fairtrade bonussen skulle gå til. Denne bonus var beregnet ud fra, hvor meget af deres høst bønderne havde solgt under Fairtrade betingelser. Rådet for Mahima-bønderne havde besluttet sig for, at pengene skulle gå til at drive et hostel med mad, madrasser og vagter, så deres børn kunne overnatte nær en skole langt væk fra landsbyerne. Derudover ville de gerne have et drikketrug, hvor deres køer og geder selv kunne gå hen, når de ville slukke tørsten. Bønderne ville også gerne bygge flere brønde i landsbyen. De fortalte os, at deres vandressourcer ville være opbrugt 14 dage efter vores besøg, og de ville så skulle ud på en længere vandretur for at få rent drikkevand. Et biogasanlæg, der kunne omdanne kokasser og urin til strøm til husene og gas til madlavning, stod også på ønskelisten, men dette var en kostbar investering, så det måtte vente.

Fair Trade rådet holder møde		Fair Trade reglerne skrevet på rim		Jeg lærer børnene at spille Memory

En anden organisation vi besøgte, Pratibha - Vasudha, havde valgt at bruge Fairtrade bonussen på en stor lade, hvor bønderne kunne opbevare deres bomuld efter høsten. Ofte får bønderne en lav pris for afgrøderne lige efter høsten, fordi alle høster og sælger samtidig. Hvis de kan vente et par måneder med at sælge, så kan de måske få en højere pris. Denne region havde været organiseret siden 1999 og har modtaget undervisning i både økologi og Fairtrade via en lokal virksomhed. Støtten og samarbejdet kunne virkelig ses på deres bygninger og levestandard. Her boede man i murstenshuse i stedet for lerhuse. Dyrene havde fået et stort drikketrug, og bønderne kunne også betale for lærerkræfter og bøger til en nærliggende skole.
Den sidste Fairtrade-organiserede by vi besøgte, blev en meget bevægende oplevelse. Organisationen hed Shiv Sanstha. Efter en hæsblæsende køretur over tørre stepper og udtørrede floder, nærmede vi os endnu en by af lerklinede huse og hellige køer. Ud af støvet kom en kæmpe skare af mennesker, der spillede og dansede imod os. Vi blev modtaget som var vi konger og dronninger. I dagens anledning havde beboerne fundet deres fineste tøj frem. Efter ceremonien blev vi ført hen til et stort telt af farvestrålende tørklæder, der var sat sammen i dagens anledning. Her skulle vi igen præsentere os, men denne gang var det ikke for en udvalgt skare af bønder, men for hele landsbyens ca. 300 beboere. Det var virkelig overvældende, flere af os havde tårer i øjnene over al den varme og interesse, der kom os i møde. Tårerne blev modtaget med glæde og begejstring, de troede ikke vesterlændinge kunne blive rørt, fik vi at vide. Shiv Sanstha havde i denne sæson ikke kunne sælge et eneste kilo bomuld under Fairtrade betingelser. De holdte stadig på deres høst og håbede på en opkøber, der ville handle under Fairtrade. Men hvis ikke der snart kom en køber, blev de nødsaget til at sælge deres bomuld på det konventionelle marked. For år tilbage døde flere børn af sult i landsbyerne, og deres første års gode erfaring med Fairtrade havde givet dem håb om en bedre fremtid. Nu var markedet pludselig blevet tilbageholdende. ”Uden Fairtrade må vi gå tilbage til låne hajer der ofte tager 15% i rente til såsæd og udstyr” sagde præsidenten Mr. Ashok Rawal i en senere samtale.

Der køres vildt på vejene i Indien		Velkomst cermonie med dans		Stor tilslutning til vores præsentation

Økologi er stærkt forbundet med indernes tro. De fleste er vegetarer fordi hinduismen siger at man ikke må slå hverken dyr eller mennesker ihjel. For tyve år siden var økologi næsten forsvundet, fordi vestlige firmaer var taget derud og havde solgt dem ideen med at sprøjte markerne med kemiske ukrudtsmidler. Efter flere år var markerne udpinte, og bønderne begyndte at få udslæt og dø af cancer. I dag er flere bomuldsbønder i Indien vendt tilbage til økologien, fordi den giver samme udbytte som den konventionelle. Dog kræver det mere arbejde i marken at dyrke økologisk, da man oftere må sprøjte med kourin og andre naturlige pesticider.
I 8 intense dage var jeg gæst hos tre økologiske og Fairtrade-certificerede bondeorganisationer i midten af Indien. To af grupperne havde aldrig før haft besøg af brands under Fairtrade mærkningsordningen, så jeg er meget stolt af at FRANCK & FISCHER var med til dette første særlige møde mellem bønder og brand. Jeg er ikke i tvivl om, at økologisk bomuld er fremtiden, men Fairtrade kommer vi heller ikke udenom for at bekæmpe fattigdommen. Hvis bare vi vil give afkald på lidt af vores overflod og give lidt mere for vores bomuldsvarer ville vi kunne hjælpe bomuldsbønderne på den anden side af jorden med en bedre tilværelse i fremtiden.

Bomuld bæres til spineriet		Bomulden forarbejdes		Din garanti på et økologisk/Fair Trade produkt